Medlem FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Vi vil gerne hjælpe dig så godt i gang som muligt som ny bruger. Derfor har vi herunder samlet og besvaret de oftest stillede spørgsmål.

Hvordan færdiggør jeg min profil?

For at gøre din profil mere attraktiv anbefaler vi, at du udfylder resten af din profil. Det gør du ved at klikke på din profil og vælge ”Rediger profil”. Her kan du udfylde de resterende felter. Har du ikke udfyldt din profil fuldt ud, er der risiko for, at din profil ikke vises i søgninger og beskeder, da det er et filtreringskriterie.

Hvordan sorterer jeg i beskeder?

Via filtreringsfunktionen kan du styre din indbakke, så du kun ser beskeder fra andre profiler, som opfylder dine profilkriterier. Har du slået mailnotifikationer til, vil du dog stadig modtage en mail med notifikation om modtagelse af beskeder, som er uden for din filtrering.

Hvad er forskellen på profilbilleder og private billeder?

Profilbilledet er kun synligt for profiler, der selv har et godkendt profilbillede eller har en betalt profil. For alle andre profiler vil  profilbilledet være sløret.

Private billeder er skjult for alle. Betalte profiler kan dog vælge at anmode om adgang til de private billeder, hvorefter du kan godkende eller afvise anmodningen.

Du kan uploade op til 5 billeder på din profil, som alle bliver sendt til godkendelse hos administrator. De er først synlige for andre, når de er godkendt.

Hvad er forskellen på en gratis profil og en betalt profil?

Alle har en gratis profil til at starte med.

Ved at opgradere til en betalt profil får du ekstra muligheder og funktioner på din profil. Du kan bl.a. sende beskeder til en profil, du ikke tidligere har skrevet med. Du kan anmode om at se private billeder, og du kan se andre profilbilleder uden selv at have et billede. 

Ved at have et godkendt profilbillede og -tekst vil du opnå fuld adgang til alle funktioner i lighed med et betalt medlemskab. Det kalder vi "noget for noget".

Hvis du med en gratis profil forsøger at anvende en betalt funktion, vil du blive mødt af en dialogboks, der giver dig mulighed for at opgradere til et betalt medlemskab - eller guider dig til at uploade profilbillede og forfatte en profiltekst. Valget er dit!

Hvordan vælger jeg hvilket område, jeg søger andre profiler i?

Med den geografiske søgning søger du efter profiler ud fra en radius, fra hvor du ønsker at mødes. Du behøver altså ikke at søge i det område, du bor, men kan frit vælge på kortet i hvilket område, du vil søge profiler i. Profiler uden for det angivne område bliver ikke vist.

På din profil angiver du et punkt på kortet, hvor du selv vil kunne findes.

Hvorfor skal jeg MitID validere min profil?

Hvis du har valideret din profil med MitID, giver det de bedste muligheder for at blive vist i søgninger, og at få svar på beskeder, da der kan filtreres på MitID validering.

Har du ved oprettelse fravalgt MitID validering, har du mulighed for via siden ”Rediger profil” efterfølgende at gøre det.

Hvordan anmelder jeg en anden profil eller en samtale?

Du kan altid anmelde en profil eller samtale, som overtræder vores brugerbetingelser eller som har stødende karakter. Du finder knappen til anmeld profil/samtale på siden.

Ved en anmeldelse kan du tilføje en besked, hvor du forklarer, hvorfor du anmelder en profil eller samtale.

Du er også altid velkommen til at kontakte vores support ved spørgsmål.

Hvad sker der, når jeg anmelder en profil eller en samtale?

Når du anmelder en anden brugers profil, vil en supportmedarbejder gennemgå anmeldelsen (herunder den anmeldte brugers profil samt evt. samtaler) for aktiviteter, der er i strid med vores brugerbetingelser.

Profilen du anmelder, vil ikke blive informeret om anmeldelsen.